Lad os se det i øjnene! Verden kan være et skræmmende sted – og især for nogle kvinder. Men hvad hvis nu, der var en måde at gøre dig i stand til at færdes mere trygt og booste din fysik, din selvtillid og dit selvværd uanset om du er mand eller kvinde?
Velkommen til en verden med Krav Maga, en træning i brugbart selvforsvar, der er designet til den virkelige verden og de mennesker, der lever i den (ja, det omfatter i den grad også dig!).
Jeg har ikke altid været Krav Maga instruktør. Jeg er en ganske almindelig mand der, som ung, gik meget i byen med vennerne og fra tid til anden har følt pulsen stige, hvis der var optræk til ballade. Jeg har følt utrygheden, når jeg har taget toget alene eller gået et sted jeg ikke var bekendt med, og når der har været folk omkring mig, som jeg ikke kendte. Du kender sikkert selv til det. Hvis ikke, så er der sikkert andre situationer, der har gjort – og måske stadig gør dig utryg og usikker.
For mig har Krav Maga haft en kæmpe positiv indflydelse i mit liv. Og det kan det også få for dit. Her er hvorfor:
1. Bliv din egen superhelt
Glem alt om de vilde spark du ser på film. Krav Maga fokuserer på instinktive bevægelser og gør brug af kroppens naturlige reaktioner mod slag, spark, fastholdelse og kast – og det virker mod større og stærkere angribere. Du vil lære hvordan du hurtigt og effektivt kan forsvare dig, så du kan komme sikkert hjem.
2. Selvtillid som en løve
3. Sjov, relevant og meningsfuld træning (Ja, seriøst!)
Drop de kedelige fitnesscentre. Krav Maga er træning af hele kroppen, der kombinerer cardio, styrketræning, mobilitet og smidighedstræning. Du vil forbrænde en masse kalorier, få tonet dine muskler og du vil udvikle lynhurtige reflekser – alt sammen mens du lærer at forsvare dig hurtigt og effektivt. Helt sikkert et win-win!
4. Sammenhold og nyt netværk
5. Den fedeste måde at stresse af på
Helt ærligt. Der er nok stressende ting i vores hverdag til at gøre os pressede og i nogle tilfælde syge. Krav Maga træning byder på en af de fedeste måder at bekæmpe stress og er et trygt sted at komme af med lidt indebrændt vrede, frustrationer og hvad der ellers driller i din hverdag. At slå og sparke på puder, tumle med dine træningsmakkere og blive presset af din instruktør er en fantastisk måde at stresse af på, og det vil efterlade dig med en følelse af glæde, klarhed og lettelse, og du vil være i stand til at gå tilværelsen i møde med løftet pande.
Krav Maga er også for dig. Uanset om du er mand, kvinde, ung eller gammel. Om du er i form eller ej og om du har erfaring med kampsport eller slet ingen. Er du ustraffet og har du mod på at indgå i et community, hvor kammeratskab og personlig udvikling er i højsædet, så er Krav Maga træning noget, du seriøst bør overveje.
OK, at have læst om, hvad Krav Maga kan gøre for dig er én ting. En anden er at mærke det på egen krop og sind. Er du klar til at blive helten i din egen historie?
Hvad er krav maga?
Krav Maga er et realistisk og let lært system til selvforsvar. Det tager udgangspunkt i kroppens naturlige bevægelser og reaktioner.
Som udøver vil du lære, hvordan du effektivt anvender din krop og dens værktøjer (hænder, fødder m.v.), og hvordan du på kortest mulige tid kan forsvare dig og komme væk fra situationen.
Du vil gennem din træning i Krav Maga bl.a. lære, hvordan du forsvarer dig mod:
- Slag & spark
- Kast og nedtagninger
- Gør brug af dagligdagsting til selvforsvar
- Knivtrusler og -angreb
- Trusler med pistol og andre skydevåben
- Flere angribere (med og uden våben)
- Omklamringer og fastholdelse
- Farlige freb om krop og hals
- Angreb når du ligger på jorden
Du vil også lære noget om, hvordan du
- Leverer effektive modangreb
- Anvender dit kropssprog
- Bruger din stemme og hvad du skal sige
- Holder styr på dine omgivelser
- Gør brug af dagligdagsting til selvforsvar
Der er meget at lære i Krav Maga, og der kommer hele tiden nye ting til, da systemet er dynamisk og tilpasser sig den tid vi lever i.
Hvem lærer krav maga?
Alle, der ikke vil være et nemt offer. Alle kan lære Krav Maga, og der er ingen krav til din erfaring eller din fysiske form.
Det eneste er, at du skal være ustraffet for at kunne deltage.
I Danmark er Krav Maga blevet en integreret del af både soldaternes og politiets træning ligesom mange andre lande har implementeret det for deres forsvar og politi.
Begynd din rejse her!
Er du blevet nysgerrig på, hvad Krav Maga er og vil du gerne give det en chance, så skal du blot booke en gratis intro og møde op. Så tager vi resten til træning.
Vi holder til på Emdupvej kun få minutter fra Emdrup Station.